Gode, men begrænset estimater af nedbørens variabilitet

Regnmålere er traditionelt blevet anvendt til hydrologiske og hydrauliske analyser af nedbørens effekt på naturlige og menneskeskabte vandsystemer samt indgået i datagrundlaget for dimensionering af anlæg i disse systemer. Regnmålere er punktobservationer af nedbøren og derfor kun repræsentative inden for en begrænset radius pga. nedbørens variabilitet i tid og sted.

God og pålidelig information om nedbørens stedslige og tidslige fordeling (spatiotemporale fordeling) er essentielt for at bestemme sammenhængen mellem en given nedbør og de resulterende hydrologiske og hydrauliske effekter i komplekse naturlige og menneskeskabte vandsystemer. Vejrradarer giver endvidere mulighed for at kortlægge nedbørens variabilitet tredimensionelt i den nedre del af troposfæren. Størrelsen af måleområde samt præcisionen og spatiotemporale opløsning af nedbørsestimaterne er afhængig af vejrradartypen.

Nedbørsobservation fra vejrradarer har dog den ulempe, at de er baseret på indirekte målinger af nedbøren i atmosfæren. For at få gode nedbørsestimater til hydrologiske formål er det nødvendigt at justere nedbørsestimaterne til gode jordobservation af nedbøren. Ved at kombinere disse datakilder er det muligt at opnå gode og pålidelige estimater af nedbørens spatiotemporale fordeling over et større område.

I skrivende stund er det ikke praktisk muligt at foretage nedbørsmålinger med høj spatiotemporale opløsning ved brug af andre teknologier end vejrradarer.

Præcise nedbørsmålinger forbedrer dataets anvendelse

Ved brug af højopløsning spatiotemporale nedbørsmålinger er det være muligt at estimere, hvordan nedbøren falder på et givet tidspunkt og i den nærmest fremtid for et interesseområde. Præcis information om nedbøren er essentielt for en god realtidsstyring af afløbssystem og renseanlæg samt varsling af potentielle oversvømmelser og reduceret badevandskvalitet. Højopløselige nedbørsmålinger er også vigtige i analyser af, hvordan afstrømningssystemet reagerede under en given hændelse. F.eks. hvordan eventuelle oversvømmelser opstod, og hvordan den kan undgås i fremtiden.

Vejrradardataene vil på sigt kunne give os viden om nedbørens statistiske spatiotemporale variabilitet, hvilket vil kunne bidrage til klimatilpasning af vores byer. På trods af de mange muligheder og potentialer for anvendelsen af vejrradardata hos vandforsynings-selskaberne er det kun få vandforsyningsselskaber, som i dag anvender vejrradardata. Anvendelsen af dataene er på vidt forskellige niveauer blandt disse forsyninger. Dette skyldes blandt andet dårlig tilgængelighed og gennemskuelighed for anvendelsen af vejrradardataene i dag.

VeVa Datamodel gør udveksling af nedbørsdata nemmere

VeVaDaM er en datamodel udviklet af det danske vandforsyningssamarbejde VeVa.

Formålet med denne datamodel er at gøre brugen og udvekslingen af vejrradar data nemmere for hydrologiske formål. Modellen repræsenterer de valg, VeVa partnerne har foretaget, og bygger videre på OPERA’s ODIM H5. Formålet med OPERA (European Operational Program for Exchange of Weather Radar Information) er at skabe en fælles Europæisk platform for operationel udveksling af rå volumetrisk vejrradardata. VeVa-samarbejdet bygger videre på disse tanker med henblik på at skabe gode kvalitetssikrede nedbørsdata til hydrologiske og hydrauliske formål.

Datamodellen er konstrueret til at være selvforklarende, fleksibel og med høj anvendelig for slutbrugerne. Den tilhørende meta-data information, og det krævede bedste bud på en arealnedbør, gør det muligt, både for generelle brugere og vejrradar eksperter, at anvende data eller arbejde videre med dem.

Eksempel på hvordan data flowet fra ODIM H5 til VeVaDaM H5 kunne foregå (© VeVa – illustrationen må kun gengives med tilladelse og reference til VeVa).