Hos Veva, drømmer vi om en fremtid, hvor vejrradardatene skaber merværdi for samfundet ud fra bedre hydrologisk modellering af hele vandkredsløbet. Vi ønsker at bidrage til en bedre hverdag med forbedret varsling om nedbørsmængder. Det kan være bedre varsling om potentielle oversvømmelser, dårligt trafikføre eller viden om, hvornår vasketøjet skal tages ind eller hvornår det er smart at cykle hjem fra arbejde. 

VeVa er en forening, hvis formål er at formidle vejrdata til medlemmerne i en kvalitet og form, som kan skabe et så optimalt grundlag, som muligt. Data skal være til gavn for medlemmernes kortsigtede og langsigtede drifts- og investeringsbeslutninger. Foreningen skal sikre, at vejrdata er let tilgængelige for medlemmerne via online applikationer.

Du kan blive medlem af foreningen og en del af et stærkt arbejdsfællesskab fyldt med viden.

  • Grundig introduktion og onboarding af alle nye medlemmer
  • Adgang til ny teknologi og nedbørs-og vejrdata
  • Dataformater, der kan anvendes direkte, som dfs2-filer til modellering
  • Stærkt samarbejdsforum, hvor vi sammen accelererer implementering og anvendelse af ny teknologi
  • Udvidet regn-analyse afskybrudshændelser
  • Hjælp til at evaluere afløbssystem
  • Mulighed for at opkvalificeremedarbejdere
  • Mindske arbejdstid og øge serviceniveauet omkringkundehenvendelser ved skybrud
  • Mulighed for at tilpasse produkter og data til egne behov

VeVa-samarbejdet er baseret på en fælles hensigt om at gøre brugen af vejrradardata til hydrologiske og hydrauliske formål nemmere og mere gennemskuelige for ”ikke-vejrradar specialister” på tværs af vandsektoren i Danmark. Gode og pålidelige nedbørsestimater fra vejrradarer skal være lige så tilgængelige, som regnmålerdata er i dag.

VeVa-samarbejdets arbejdsopgaver tager udgangspunkt i det grundlæggende dataflow fra vejrradar-observation til hydrologisk og hydraulisk anvendelse af nedbørsestimaterne i vandsektoren skitseret herunder.

Illustrationen af det grundlæggende dataflow er inddelt i fire kolonner fra vejrradar-observation til anvendelse i vandsektoren, og eventuelt også andre sektorer. VeVa-samarbejdet vil beskæftige sig med de tre sidste kolonner for at bringe vejrradarobservationerne videre til hydrologiske og hydrauliske anvendelser.

Illustration af det overordnede dataflow fra vejrradarobservation til brugerapplikationer i VeVa samarbejdet (© VeVa – illustrationen må kun gengives med tilladelse og reference til VeVa).

De drivende kræfter i VeVa samarbejdet er vandforsyningsselskaber listet i figuren herunder.

Samarbejdet er ikke eksklusivt for de listede vandforsyningspartnere. Listen af deltagende vandforsyningspartnere kan udvides. Kravet er dog, at den pågældende forsyning anvender vejrradardata og er interesseret i en videre udvikling af brugen af vejrradardata.

Illustration af VeVas partnere og rådgivere