Vejrradar skaber viden, der gavner alle

Vejrradardatene vil på sigt kunne skabe merværdi for landets kommunerne og dets borgere, da dataene også kan bruges til bedre hydrologisk modellering af hele vandkredsløbet samt bedre varsling af beredskab og borgere. F.eks. varsling af potentielle oversvømmelse, dårligt trafikføre eller bare varsling af, hvornår vasketøjet skal tages ind og det er smart at cykle hjem fra arbejde.

På denne side deler vi viden om vejrradarens funktion, de forskellige frekvensbånd, deres funktioner og placering af vejrradaren.

Vejrradar

Vejrradarer gør det muligt at få gode nedbørsestimater

Gode estimater af nedbørens stedslige og tidslige fordeling (spatiotemporale fordeling) er essentielt for at man kan bestemme sammenhængen mellem nedbør og afstrømning. Præcise nedbørsestimater giver f.eks. mulighed for at styre og regulere afløbssystemer og renseanlæg under kraftige nedbørshændelser. Det kan begrænse skader ved regn betingede oversvømmelser samt aflastninger i forhold til badevandskvalitet og vandkvalitet i naturområder, hvor der udledes spildevand. Det kan gøres ved aktivt at udnytte afløbssystemets og renseanlæggenes kapacitet i forhold til den givne nedbør. Præcise nedbørsestimater kan også give mulighed for at lave detaljerede analyser af, hvordan en tidligere menneskeskabte og naturlige nedbørshændelse påvirkede et givent system.

Ved brug af vejrradarer er det muligt at opnå gode estimater af nedbørens spatiotemporale fordeling over et større areal. Vejrradarer giver desuden mulighed for at kortlægge nedbørens variabilitet tredimensionelt i den nedre del af atmosfæren. Størrelsen af måleområdet samt præcisionen og den spatiotemporale opløsning af nedbørsestimaterne er afhængig af vejrradartypen. Det grundlæggende målprincip for alle vejrradartyper er dog ens.

Sådan måler vejrradaren

En vejrradar måler grundlæggende ved at sende en elektromagnetisk puls ud i atmosfæren i en given retning og elevation. Når den elektromagnetiske puls rammer noget i atmosfæren, bliver en del af energien fra den elektromagnetiske puls reflekteret tilbage mod radaren. Radaren opfanger derefter den reflekterede energi.

Måleprincippet er illustreret på den følgende figur:

Illustration af hvordan en transmitteret elektromagnetisk puls fra en vejrradar reflekteres af vandpartikler og -dråber i et nedbørssystem i atmosfæren (Ahm, 2017).

Vigtigt med rette placering af vejrradar

Udfordringen ved at bruge vejrradarer til at måle nedbør (regn) med er, at vejrradar i princippet ikke kan kende forskel på nedbør og andre objekter i atmosfæren, hvilket er illustreret på den følgende figur:

Illustration af forskellige atmosfæriske kilder, som kan påvirke målingen af nedbør med vejrradar (Ahm, 2017).

Figuren ovenfor illustrerer, at der er mange faktorer, som kan påvirke nedbørsmålingen med vejrradarer. Det er derfor vigtigt at tage disse aspekter med i overvejelserne omkring opsætningen af en vejrradar. Ved at placere vejrradaren optimalt kan flere af effekterne illustreret på figuren ovenfor minimeres og radaren kan derefter måle mere præcist.

Dansk Meteorologisk Institut (DMI) har fem C-bånds vejrradarer, som tilsammen dækker Danmark. Endvidere har flere forsyninger lokale X-bånds vejrradarer, som dækker deres lokale nærområder.