Vigtigt at kombinere datakilder

Gode nedbørsestimater til hydrologisk og hydraulisk anvendelse i vandsektoren kan i øjeblikket ikke opnås ved at anvende vejrradarer alene. Vejrradarer måler nedbøren indirekte i atmosfæren, hvilket gør, at nedbørsestimaterne ikke er direkte repræsentative for nedbøren nær jordoverflade. For de fleste hydrologiske og hydrauliske anvendelser i vandsektoren, er det vigtigt at have gode estimater af nedbørens spatiotemporale fordeling nær jordoverfladen. Det er derfor vigtigt at kombinere nedbørsestimaterne fra vejrradarer med nedbørsestimater fra jordobservationer.

Datakilderne er stærkere sammen

Vippekars regnmålere

• Fordel: Måling af nedbøren ved overfladen. Det er et kendt og simpelt måleprincip, hvilket historisk set har givet høj tillid til regnmålere.
• Ulempe: Punktmåling, som kun er repræsentativ for en afstand af 1 – 2,5 km (afhængig af nedbørssituation og -type). Det kan kun måle flydende nedbør og kan underestimere nedbørsmængderne kraftigt pga. vindpåvirkning, hvis regnmålere ikke er placeret korrekt i forhold til bygninger og bevoksning.

Disdrometre

• Fordel: Måling af nedbøren ved overfladen. Det er et avanceret måleprincip, hvor dråbernes størrelse, form og faldhastighed estimeres. Dette kan bruges til at bestemme nedbørstypen samt forholdet mellem nedbørsintensitet og radar-refleksivitet. Det kan måle både fast og flyende nedbør.
• Ulempe: Punktmåling, som kun er repræsentativ for en afstand af 1 – 2,5 km (afhængig af vejrtypen). Det er et avanceret måleprincip, hvilket gør instrumentet dyrere end en regnmåler og sværere at forholde sig til i forhold til en vippekars regnmåler.

Vejrradar

• Fordel: En enkelt vejrradar kan foretage en 3D måling af nedbørs spatiotemporale fordeling i et større område. Områdets størrelse samt den mulige spatiotemporale opløsning afhænger af vejrradartyden. Effektivt ”værktøj” til at interpolere i tid og sted mellem gode punktobservationer ved jordoverfladen. Det gør det muligt at fremskrive nedbøren på baggrund af nedbørssystemets bevægelsesmønster.
• Ulempe: Indirekte måling af nedbøren i atmosfæren. Til hydrauliske og hydrologiske applikationer er det nødvendigt at kende nedbøren ved jordoverfladen. Kvaliteten af nedbørsmåling i forhold til hydrauliske og hydrologiske applikationer aftager med afstanden til vejrradaren. 

Ved at kombinere disse tre datakilder, kan der både opnås gode historiske data, præcise øjeblikkelige observation samt pålidelige estimater af nedbøren i den nærmeste fremtid.

Gode historiske data og præcise øjeblikkelige observationer opnås bedst ved at kombinere en højopløselige vejrradar observation med jordobservationer af en høj kvalitet (både regnmålere og disdrometre).

Kortet herunder viser et simpelt estimat på, hvor gode nedbørsestimater, der kan opnås forskellige steder i Danmark ved forskellige kombinationer af vejrradarer og SVK regnmålere. Det er en principiel betragtning, som er baseret på antagelserne beskrevet efter kortet.

Vurdering er baseret på afstanden mellem det givne punkt og den givne datakilde og viser en vurderingsscore fra Poor til Excellent (1-5). I vurderingen er der ikke taget hensyn til lokale forhold, som kan forringe observationskvaliteten. Det vil sige, at vurdering viser, hvor gode nedbørsestimater, der kan forventes, hvis der er sikret gode måleforhold for de enkelte datakilderne. Kvaliteten af nedbørsestimaterne er vurderet i forhold til hydrologiske og hydrauliske anvendelser i vandsektoren, som kræver en høj spatiotemporal opløsning.

Ved kombination af vejrradarer og regnmålere (bias justering eller lignede) kan der samlet opnås et score-niveau højere end ved udelukkende at anvende ren vejrradardata. Ved kombination af flere vejrradarer, anvendes den højeste score for den givne lokalitet. Det forudsættes, at alle datakildernes hardware er kalibreret og justeret bedst muligt.